Skip to content

SYSCO fordobler omsætningen i Danmark

SYSCO fordobler omsætningen i Danmark

SYSCO fortsætter sin vækst i Danmark. Omsætningen er fordoblet og de røde tal på bundlinjen er blevet udskiftet med et overskud. Som en del af norske SYSCO har Basecare nu også officielt skiftet navn til SYSCO Danmark.

Som Computerworld skrev onsdag d. 14. oktober 2020 fortsætter SYSCO sin vækst og fordobler omsætningen i Danmark. I 2019 landede SYSCO Danmark på en omsætning på lidt over 20 millioner kroner, oplyser Christian Skytt, Adm. direktør, Partner SYSCO Danmark, selvom toplinjen normalvis ikke fremgår af regnskabet. Samtidig gik bundlinjen i plus med 590.000 kroner for 2019.

“Vi er vokset fra en omsætning på knap 10 millioner for to år siden, hvor vi gik ind i samarbejdet med SYSCO. Når vi kommer ud af i år, så forventer jeg, at vi når en omsætning på omkring 30 millioner kroner. Det er en tredobling af vores omsætning”

Christian Skytt, Adm. direktør, Partner SYSCO Danmark

Får større kunder ombord

At være en del af en større koncern giver flere muligheder for SYSCO Danmark, idet man kan trække på kompetencer på tværs af organisationen og dermed drage fordel af et stort netværk af konsulenter.

“Når vi er en del af en større forretning, gør det at større virksomheder også anerkender den service, vi har, og tør tage os med ind”

Christian Skytt, Adm. direktør, Partner SYSCO Danmark

SYSCO Danmark specialiserer sig i Oracle-teknologi

Derudover har Christian Skytt også bemærket en særdeles positiv udvikling i markedet de sidste to år. Og som følge af corona krisen har efterspørgslen på cloud teknologier faktisk haft en yderlig positiv udvikling. SYSCO Danmark specialiserer sig i Oracle-teknologi. Hovedparten af selskabets arbejdsopgaver har tidligere været indenfor den mere traditionelle databaseteknologi, men er nu i stigende grad gået over imod Oracle Cloud, som for alvor er ved at bide sig fast i markedet.

“De sidste to år har vi set, at der er sket en væsentlig modenhedsudvikling hos danske virksomheder og offentlige organisationer i forhold til at afprøve den her nye cloud-teknologi. Vi har også hjulpet en del virksomheder med at benytte det og flytte kritiske løsninger ud til clouden”

Christian Skytt, Adm. direktør, Partner SYSCO Danmark

Cloud-teknologi bidrager til vækst

Generelt har væksten i cloud været et væsentligt element i udviklingen. Og når Christian Skytt, kigger til SYSCO’s norske forretning, har væksten både i nøgletallene og på medarbejderfronten været særdeles positiv.

“SYSCO i Norge er vokset en 15-20 procent om året, og det er også den vækst, vi forventer i Danmark. Både organisk vækst og meget forventeligt nogle opkøb, så vi kan tage nogle større spring”

Christian Skytt, Adm. direktør, Partner SYSCO Danmark

Læs hele artiklen på Computerworld d. 14.10.20

Relateret indhold

SYSCO er eksperter inden for database-drift og overvågning af daterbaser, og vi leverer en solid ekspertise inden for nye cloud-teknologier.

Læs mere

Basecare Discover™ overvåger vores Oracle-installation og de virtuelle maskiner samt sender os opdateringer om enhver unormal aktivitet.

Læs mere

Finanssektorens Arbejdsgiverforening flytter serverrummet i skyen og reducerer driftsomkostningerne med 30 procent

Læs mere
Back to top