Skip to content

#MeetOurTeam – Jannicke

#MeetOurTeam – Jannicke

Vi vil gerne vise nogle af vores superhelte igennem det, som vi har kaldt #MeetOurTeam. Mød Jannicke!

Navn: Jannicke Kvarven
Alder: 51 år
SYSCO-kontor: Haugesund
Stilling: Kunde og markedsudvikler
Kommer fra: Haugesund
År i SYSCO:6 uger

Hvordan ser din arbejdsdag typisk ud?

Min hverdag varierer meget. I min rolle følger jeg med i udviklingen på forskellige markeder, etablerer og vedligeholder et godt netværk med det lokale erhvervsliv samt sikrer, at flere aktører kender til SYSCO og vores ekspertise. Jeg samarbejder med vores marketingafdeling i forhold til forskellige måder, hvorpå vi kan synliggøre SYSCO. Det kunne f.eks. være ved at deltage i relevante arrangementer og events.

Meget af min tid går med at etablere og vedligeholde nye såvel som eksisterende kontakter. Derfor består mit arbejde især af møder, præsentationer samt opfølgning på alle de ting, som bliver sat i værk.

Hvilke teknologier arbejder du med?

Min teknologiske baggrund er nok ikke det, der gav mig jobbet hos SYSCO, men jeg sørger for, at potentielle kunder lærer SYSCO samt vores services at kende herunder hvilke teknologier, som vi er gode til.

Jeg bruger meget tid på, at gå ind og forstå brancher ved at lytte og forstå kundens behov samt identificere nye forretningsmuligheder. Min tidligere erfaringer fra salg- og marketing, har givet mig en god viden om mennesker samt kommunikation, hvilket er meget relevant at gøre brug af i min nuværende stilling. Mit “teknologiske landskab” består primært af Sharepoint- og Teams samt en lang række af Microsofts andre programmer, såsom Excel, Planner, OneNote, Stream osv.

Hvad driver dig på arbejdet og i din stilling, hvad er det sjove?

Mine kollegaer betyder meget for mig, og jeg får energi af at møde kunder og skabe nye relationer. At kombinere dette med læring, at udfordre mig selv samt opnå milepæle. Ja det er det sjove!

Jannicke

For mig, kan en god arbejdsdag både være, hvis jeg har mange møder med spændende mennesker men også en mere rolig dag, hvor jeg kan få ro i sindet og arbejde koncentreret på kontoret. Jeg kan godt lide når mine dage varierer, så jeg hele tiden kan engagere mig.

Hvad er det bedste ved at arbejde hos SYSCO?

Jeg lærer konstant noget nyt og så er der utrolig mange gode kollegaer. Derudover kan jeg godt lide at arbejde i en virksomhed, der rent faktisk lever op til sine værdier og ikke bare har dem skrevet ned. Jeg bliver stolt over at arbejde i en virksomhed, der arbejder så specifikt for mangfoldighed og tager sig af sine medarbejdere, samtidig med at vi er i stand til at holde fast i vores mål.

Jannicke

SYSCO er en del af Haugaland Vekst og deres rekrutteringsordning med fokus på digitale bedrifter – kan du fortælle lidt mere om denne ordning?

SYSCO leder konstant efter flere dygtige medarbejdere og kampen om kvalificeret arbejdskraft er stor. Det handler om at positionere sin virksomhed gennem øget viden og synlighed. Vi vil gerne være mere synlige, mere tilgængelige og opbygge relationer med gode studerende i hele Norden. Gennem den digitale bedriftsaftale i Norge, arbejder vi med langsigtet rekruttering, hvor der afholdes arrangementer, som samler omkring 300 studerende for at møde 10-20 forskellige virksomheder.

SYSCO er blevet partner i Haugesundregionen.no, som er et samarbejde mellem omkring 30 private og offentlige virksomheder, på tværs af brancher og kommunegrænser. Målet er at skabe samarbejdsmuligheder, styrke partnere og hæve lokalsamfundets attraktive værdi og konkurrenceevne, hvilket gør os mere effektive og klar til fremtiden. Samarbejdet gør det muligt at vise et mere attraktivt billede, hvilket på sigt øger muligheden for at nå ud til flere talenter.

Vi søger mange nye medarbejdere både i Danmark og i resten af SYSCO – læs mere her >

Hvad er dine podcast favoritter?

NRK’s ​​”Hele historien” og “Sådan er du”. Lytter også en del til Aftenpostens “Forklarede”. Jeg har ofte travlt i timerne efter arbejde, og sidstnævnte forklarer de seneste nyheder på 15 min.

Har du et yndlingscitat?

Jeg har ikke et yndlingscitat, men den norske digter Kolbein Falkeid har skrevet et smukt digt, som jeg vil anbefale. Det hedder “Nå”, her er et uddrag:

Vent ikke på drømmen om i morgen, kamerat.
Sleng lassoen din rundt hornene på den,
hal inn
og hiv den overende.
Det er nå du har sjansen. Her og nå.
Bare her og nå.

Kolbein Falkeid
Hvad foretrækker du?
Android eller iPhone? iPhone
iTunes eller Spotify? Spotify
Streaming eller flow-tv? Streaming
Ringe eller SMS? Begge dele
Emoji eller tekst? Jeg tilføjer ofte en lille emoji i mine private beskeder
Scnapchat eller Instagram?Begge dele. Man bliver jo nødt til at være på snap for at kommunikere med børnene!

Er der noget andet sjovt, vi bør vide om dig?

Jeg sidder i bestyrelsen for Plogen Skiklub og Ungt Entreprenørskab Rogaland. Jeg står meget på ski ved Haukelifjell om vinteren og trives virkelig godt tæt på havet om sommeren.

Da jeg var yngre, boede jeg i Frankrig og USA som udvekslingsstudent og har generelt rejst meget i min ungdom. Da jeg var i Frankrig som 19 årig, løb jeg tør for penge efter tre måneder og måtte snige mig ind på togene for at komme hele vejen hjem. Det var en frygtelig og meget stressende situation, men jeg klarede det!

Jeg kommer fra en familie af musikere og har haft en solokoncert på Cello på den gamle festival i Haugesund. Og så deltog jeg i det norske mesterskab for agility med min hund for mange år siden. Jeg har generelt et stort konkurrenceinstinkt, og har aldrig ladet mine børn vinde i spil, heller ikke, da de var små, haha!

Back to top