Skip to content

#MeetOurTeam – Jan

#MeetOurTeam - Jan

Vi vil gerne vise nogle af vores superhelte igennem det, som vi har kaldt
#MeetOurTeam. Mød Jan!

Navn: Jan Olsson (Janne)
Alder: 58 år
SYSCO-kontor: Uppsala
Stilling:Systemkonsulent
Kommer fra: Uppsala, Sverige
År i SYSCO:1 år (25 år hvis du tæller årene i Upsys)

Hvad arbejder du med i SYSCO?

Som systemkonsulent arbejder jeg med integrationsprojekter og systemkonstruktion samt datakommunikation og sikkerhed. Jeg er ansvarlig for at systemerne fungerer og er tilgængelige, selvom der måtte opstå fejl.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg arbejder i øjeblikket som Service Manager for en stor Telecom-kunde i Norge, Sverige og Danmark. Dette involverer meget administrativt arbejde herunder møder, e-mails og koordinering af de forskellige aktiviteter omkring leverancerne.

Som Service Manager er jeg ansvarlig for, at kundens løsninger fungerer. Jeg følger op på eventuelle problemer, som måtte opstå samt sørger for at arbejde proaktivt. Dette betyder at man kan forudse, hvilke udfordringer, som skal løse for kunden herunder behovet for patching eller opgradering mm. Det er vigtigt for mig, at kunden får mest muligt ud af de produkter og teknologier, som de har investeret i.

Normalt arbejder jeg ude hos kunderne, men på grund af COVID-19 arbejder lige pt meget fra hjemmekontoret. Jeg savner at møde mine kunder og kolleger ansigt til ansigt og derfor ser jeg virkelig frem til, at pandemien er forbi!

Hvilke teknologier arbejder du med?

Linux, BSD (Berkeley standard distribution), OpenSource, TCP / IP (Transmission control protocol / Internet protocol) og Cisco produktfamilien til routere, switches og firewalls. Jeg prøver altid at lære teknologierne og metoderne i stedet for selve produkterne for at skabe uafhængighed.

Byggeklodserne til Internettet er ud over åbenhed og samarbejde, mange tekniske dele samt standardiserede måder at få forskelligt udstyr til at kommunikere med hinanden (protokoller). Protokollerne offentliggøres (normalt) af IETF (Internet Engineering Task Force), så alle kan deltage i dem og bidrage.

Jeg er tilhænger af lette og effektive systemer og dermed opnå meget med få ressourcer (hardware, pris, energi). Min “værktøjskasse” består normalt af Linux / Opensource kombineret med programmering (C / Python / Perl).

Du er meget interesseret i datasikkerhed – hvordan blev denne interesse vakt?

Det var i 1998, da jeg gennemførte et kursus i computersikkerhed og kryptologi. Efterfølgende deltog jeg også i USENIX Security Symposium i San Antonio, hvor jeg lyttede på en række foredrag fra sikkerhedsmyndigheder. Der blev diskuteret mange forskellige emner indenfor sikkerhed, men det der især interesserede mig, var metoden til at opbygge sikkerhedsniveauer, kryptering med elliptisk kurver, algebra samt tilfældige tal. Dette var utroligt inspirerende og fangede virkelig min interesse – så ja sikkerhed er blevet et af mine helt store hobbyer.

Når du laver en it-sikkerhedsanalyse – hvad er så vigtigt?

Du skal kunne svare på nedenstående spørgsmål – så har du et godt udgangspunkt:
– Hvad skal vi beskytte?
– Hvad kan der ske, og hvad er konsekvenserne?
– Hvad er truslerne, og hvor sandsynlige eller hyppige er de?

Min styrke er at skabe solide løsninger med høje krav til tilgængelighed samt ydeevne, mens jeg arbejder med store datamængder. Min superkraft er, at jeg er analytisk og har lang erfaring indenfor mit område.

Hvad er det bedste ved at arbejde hos SYSCO?

SYSCO er en virksomhed med et stærkt fokus på det tekniske, og vi, der arbejder her, bliver virkelig værdsat. Vi er teknologiske superhelte og “fuzz fighters”. For mig er dette perfekt – jeg elsker at arbejde i SYSCO!

Janne
Hvad foretrækker du?
Android eller iPhone? iPhone
iTunes eller Spotify? Spotify
Streaming eller flow-tv? Streaming
Podcast eller Radio? Radio
Ringe eller SMS? SMS
Emoji eller tekst? Tekst
Snapchat eller InstagramInstagram

Har du et favorit citat?

“The only thing worse than generalising from one example is generalising from no examples at all”.


Endelig er der noget andet sjovt, vi bør vide om dig?

Jeg elsker “min” veteranbåd såvel som besætningen højt. Båden hedder R142 Ystad og er en type Norrköping, som vores bådforening modtog fra den svenske flåde i 2006. Min besætning og jeg driver båden som et levende museum, hvor vi kan have op til 40 passagerer ombord.

Back to top