Skip to content

Backup

Hvad er Backup?

En backup eller en sikkerhedskopi er en kopi af data. Kopien er lavet med henblik på at genskabe data, hvis de originale data skulle gå tabt. I simple tilfælde, er det tilstrækkeligt, at kopiere de enkelte filer fra deres originale placering til et andet lagringsmedie. Med en backup sikrer du altså, at du altid har en kopi (eller backup) af din data, hvis uheldet skulle være ude.

Det er vigtigt, at tage backup af sine systemer herunder computere, systemer, databaser mm. Ikke nok med, at man efterhånden tager sin computer med over alt og dermed kan risikere at miste den, er de også nogle skrøbelige enheder, som desværre kan gå i stykker. I værste tilfælde får man ikke sin computer tilbage eller måske er den ikke til at redde. Og hvad sker der så? Hvis man ikke har en backup, mister man alt indhold på din computer. Det kan være e-mails, billeder men også store mængder af forretningskritiske data, som pludselig ikke er til at få frem igen. Hvis man derimod har en backup, er der ingen grund til bekymring.

Det er især vigtigt for virksomheder, som arbejder med store mængder af data, at have en klar procedure for, hvordan de tager backup af deres databaser. Database backup er med til at sikre at man sikkerhedskopiere den operationelle tilstand, arkitektur og lagrede data i databasesoftware. Det gør det muligt at oprette en dubletinstans eller kopi af en database, hvis den primære database går ned, er beskadiget eller går tabt.

Der findes forskellige muligheder, når der kommer til at lagre din data. Man kan eksempelvis lave en online backup til skyen eller en onsite backup til en harddisk:

Online backup

Online backup betyder at man lagre sin data på en offsite server, som kan tilgås via internettet eksempelvis i skyen. En backup til skyen betyder, at man foretager en backup via internettet til en ekstern lagringsenhed. Oftest ender ens backup i et datacenter, som man så altid har adgang til, hvis man skulle have behov for det. Ved at have en online backup, er ens backup typisk gemt på flere servere på forskellige steder, hvilket siker en mod nedbrud, da man altid kan hente sine data fra et andet sted uden besvær. Derudover krypteres ens data af et backupserviceprogrammet på ens system, før de sendes til lagring på en ekstern server. Dette sikrer, at ens data er sikre og beskyttet mod kendte potentielle datarisici.

Skybaserede backupsystemer tilbyder også ubegrænset lagerkapacitet enten for et fast eller brugsbaseret gebyr. Ofte er en online backup en automatisk proces. Efter at have sat backup løsningen op, blive der lavet automatisk backup af data.

Onsite backup

Onsite backup betyder at man lagre sin data på en lokal lagerenhed, såsom en harddisk, CD eller magnetbånd. Dette er ofte en manuel backup, som giver mulighed for hurtigere adgang til de lagrede data uden at kræve, at man har en hurtig internetforbindelse derudover er harddiske er billige lagerenheder, hvilket betyder at de kan købes i store mængder og dermed give plads nok til at gemme yderligere data. Dette kan være særligt fordelagtigt for små virksomheder, der har behov for at opbevare en begrænset mængde følsomme data. Ydermere er harddiske nemme at installere og administrere. Ved at bruge en sikkerhedskopieringssoftwaremanual kan virksomheder med begrænsede faglige kompetencer nemt sikkerhedskopiere deres data uden ekstern assistance.

På den anden side er harddiske, magnetbånd, cd’er og andre lagerenheder, som findes onsite mere sårbare over for datatyveri. Økonomisk eller følsom data kan dermed nemmere, falde i forkerte hænder, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

Læs: Har du sikret dit databasemiljø godt nok mod datatab og nedetid? >

Backup og GDPR

For at opfylde krav om GDPR skal det være muligt, at slette personoplysninger fra backups mv., hvis dette er teknisk muligt. Det kan være tilfældet hvis en backup består af en ukomprimeret kopi af en database, hvori sletning kan udføres på samme vis som for systemet i drift. Som dataansvarlig bør man forholde sig til de personoplysninger, der er lagret i backup, men som er blevet slettet fra et system i drift, f.eks. som følge af slettefrist eller anmodning om retten til at blive glemt.

Læs mere om sletning af personoplysninger her >

SYSCO og Backup 

SYSCO har stort fokus på backup af sine data såvel som sine kunders data. Systemer og databaser ændrer sig løbende og det er for sent at konstatere at backuppen ikke virker når den skal bruges. Derfor tilbyder SYSCO også løbende drift og overvågning af systemer, som er med til at sørge for, at man altid holder øje med dataene. Ydermere tilbyder vi også en Disaster Recovery service, som er en planlagt sikkerhedsprocedure med hensigt om, at beskytte virksomheder mod systemnedbrud. Procedurens formål er at få virksomhedens kritiske systemer og procedurer op at køre hurtigst muligt efter en uforudset kritisk hændelse.

Læs mere om vores services inden for drift af database og cloud >

Læs mere om vores overvågningsløsning: Basecare Discover™ >

Relaterede ord:

Back to top